Bruger med angst og psykoser.

Sansestimulerende hjælpemiddel: Protac Kugledynen™

Observeret effekt:
"Jeg har været psykisk syg i ca. 9 år, og for ¾ år siden fik jeg en kugledyne. Min dagligdag er præget af op- og nedture, angst, psykoser og uligevægt. Efter jeg er begyndt at sove med kugledynen, har jeg oplevet en større tryghed. Dynen holder sammen på mig, så jeg kan mærke mig selv. Dynen giver indvendig varme. Jeg svæver næsten ikke mere og er ikke psykotisk så meget mere. Jeg ligger med dynen hele natten, bortset fra sommermånederne. Jeg har også fundet ud af, at det er en god idé med en middagslur under dynen, når jeg har det dårligt. Et godt tip er, hvis jeg har behov for tryghed, selvom det er varmt, at tage kugledynen over mig i starten og derefter skifte til en tyndere dyne".


Brugere på psykiatriske afdelinger

Sansestimulerende hjælpemiddel: Protac Kugledynen™

Observeret effekt: Personalet fortæller: "Kugledynen bruges næsten dagligt på vores afdeling. Patienterne oplever, at de bedre kan "mærke dem selv", at de bliver mindre angste, mindre aggressive  og dermed mere trygge. Brug af Kugledynen betyder også, at vi bruger mindre beroligende medicin og at vi kan forkorte/begrænse fiksering. Vi oplever, at Kugledynen forebygger og begrænser aggressiv og destruktiv adfærd. Mange patienter beder selv om dynen, når de har brug for den, og den bliver derfor også en slags "hjælp til selvhjælp".




Bruger med sindslidelse.

Sansestimulerende hjælpemiddel: Protac Kugledynen™

Observeret effekt: "Jeg er sindslidende. Jeg bruger kugledynen hver nat og nogle gange om dagen, bl.a. for at samle mig, både tanker og sanser. De følges ikke altid ad.
Når jeg er indlagt, kan det ske, at jeg ryger i bælte, men bare jeg så får min dyne oveni, så falder jeg i søvn og kommer hurtig fri igen.
Jeg bruger den også, når jeg er aggressiv eller har lyst til at være udadreagerende. I de situationer er det andre, som siger, at jeg skal bruge den og det virker hver gang.
Jeg havde ikke brug for at vænne mig til den.
Ja, og nu har jeg også fået puden , så jeg kan sidde stille. Den kan bestemt anbefales. Man kan godt sige, at man putter sig, som hvis det var hos en forælder, da man var barn. Det bevirker dog ikke, at man bliver i dette stadie. Tankerne bliver samlet og man kan stille og roligt finde/sanse sig selv. Og komme videre."



< Tilbage

Protac udvikler, producerer og sælger sansestimulerende hjælpemidler, som giver ro og tryghed til mennesker med psykisk og motorisk uro.

Protac leverandør pris

De 17 verdensmål

NYHEDSBREV

Betaling via faktura

Back to Top