Skolecase fra Dyssegårdsskolen i 0.C – Erfaring med brug af Protacs produkter.

Sansestimulerende hjælpemiddel
: Protac GroundMe® 

Observeret effekt: Målet med brugen af produkterne Protac MyFit® (kuglevest), Protac GroundMe® (fod-og siddepude) og Protac Kuglepuden™ (kuglepude der kan spændes fast på stolen) har været at se, hvordan de yngste elever bruger produkterne, og i hvilke situationer de bruger dem i skoletiden.

For alle produkter gælder det, at de har været synligt tilgængelige i klassen i en periode på 6 måneder. De har hængt på væggen i klasselokalet og den enkelte elev har skullet have accept af en lærer eller pædagog i klassen til at bruge produkterne.

Eleverne er blevet introduceret til de enkelte produkter og næsten alle eleverne har været interesseret at i at bruge dem. MyFit-kuglevesten har været mest efterspurgt og specielt i de situationer, hvor der har været krav om koncentration og ro i undervisningen. Vi har kun haft tre veste i spil ad gangen, så eleverne har været på ”venteliste” til at bruge dem. Vi har vurderet, at det har betydet, at eleverne virkeligt har ønsket at bruge vesten så det ikke var en ”legeting” men et reelt behov for at skabe ro i kroppen.

De voksne har ligeledes opfordret nogle elever til at bruge produkterne i forskellige indlæringssituationer, og eleverne har været meget positivt indstillet over for at bruge dem. Mange elever har oplevet en bedre koncentration med at bruge GroundMe som fodskammel, og eleverne har helt naturligt siddet og bevæget /masseret fødderne mens de er blevet undervist.

Kuglepuden har vist sig at være den sværeste at bruge – og nogle elever har oplevet at glide ned fra den og have problemer med at spænde den fast på stolen.

Vi oplever f.eks. at når en urolig dreng bliver tilbudt vesten, så takker han ja med det samme, og herefter koncentrerer han sig langt bedre i undervisningen.

Vi kan klart konkludere, at eleverne bruger produkterne til at finde mere ro til at kunne koncentrere sig i undervisningen i længere tid, og at der er mindre uro i klasselokalet. Ligeledes er det tankevækkende, at de fleste elever, som er 5-6 år, selv har efterspurgt produkterne efter behov, da det ikke har været et pædagogisk efterspurgt værktøj i undervisningen.

Eleverne udtaler:
”Vesten er så dejlig tung. Når man er helt slatten i kroppen, så bliver man helt frisk, når man får vesten på, og derfor elsker jeg den”
”Vesten er som massage, og det er rigtig dejligt”
 
 

< Tilbage


Protac udvikler, producerer og sælger sansestimulerende hjælpemidler, som giver ro og tryghed til mennesker med psykisk og motorisk uro.

Protac leverandør pris

De 17 verdensmål

Back to Top