Historien om Jakob


Jakob blev født i 1998; 11 uger for tidligt og med en vægt på 1192 gram.
På neonatal afdelingen klarede han sig fint bortset fra lidt infektion og modermælks-baseret gulsot. Han fik hurtigt atmosfærisk luft i C-PAP'en og var, som lægerne sagde: ”en god dreng”

Vi kom hjem fra sygehuset 3-4 uger før termin, og i det store hele klarede Jakob det fint, - bortset fra en del øre-problemer. Det for præmature børn klassiske symptom, at reaktion på begivenheder forsinkes et par dage, kendte vi hurtigt til.

Der var altid fuld fart på Jakob. I dagplejen var der ikke mange problemer – kun når de var i legestue, hvor Jakob hang ved dagplejemoren hele dagen. I børnehaven gik det også fint, det første stykke tid. Jakob kom i en mindre børnehave. Vi fik at vide, at han var en dreng med meget fart på, men vi skulle ikke bekymre os. Der var jo ikke noget at se på Jakob! Familien istemte, at vi bare skulle lade Jakob " være dreng". Men for os blev det mere og mere tydeligt, at Jakobs adfærd var påfaldende sammenlignet med andre drenge: Jakob gik ikke, han løb! Han gyngede ikke stille, men vildt!  Og da han endelig begyndte at cykle, foregik det i vild fart. Når han var nødt til at sidde stille, f.eks. ved måltidet, knoklede han rundt på stolen og pillede ved alting.Ved de stille aktiviteter, så vi, at Jakob tyggede i alt – lynlåsen på trøjen, trøjens ribkant i halsen, ærmekanten, legetøj; vores fjernbetjening til TV så ud som om, at vi havde hund. Han havde simpelthen brug for at være i bevægelse konstant. Han havde ingen ro til at sidde og putte, ikke engang hvis han havde slået sig.

Jo ældre Jakob blev, desto større blev forventningerne til, at han sad stille, og irettesættelserne blev utallige. Når vi kom hjem om eftermiddagen, prøvede vi at massere ham blidt, samtidig med at han hørte stille musik, men han var som en sæk lopper og syntes slet ikke, at det var rart.

Så mødte jeg en fysioterapeut som sagde: ”Det lyder jo som om, at han har sanse-integrationsproblemer” og gennem præmaturforeningen fik vi kontakt til en børnelæge og en fysioterapeut i Middelfart. Jakob blev undersøgt og konklusionen var motorisk uro, dårlig stille balance, problemer med følesansen og uhensigtsmæssige reflekser.
PPR blev involveret. I oktober 2004 blev det konstateret, at Jakob ikke afveg på det psykiske område, men han sad uroligt under testene. Sagsbehandleren henviste os til Småbørnscentret  i januar 2005 og udover ergoterapeutisk behandling og besøg af en småbørnskonsulent i børnehaven, fik vi lov at låne en kugledyne – Det rykkede!

Jakob tog kugledynen til sig med det samme! Inden kugledynen kom ind i vores liv, havde Jakob meget svært ved at falde i søvn. Han møvede rundt og vågnede flere gange i løbet af natten. Når han faldt i søvn sov han næsten altid uden dyne.
Efter et par dage med kugledynen sov han i løbet af 10 min. med armene over hovedet som en baby og ikke mindst med dyne på. Og han sov så roligt at vi kunne eksempelvis kunne lægge vasketøj på plads, efter Jakob var lagt i seng, uden at han vågnede. Nogen gange skulle vi vække ham om morgenen, hvilket kun var sket meget sjældent før.

Dene gode nattesøvn kunne hurtigt spores. Konflikterne i løbet af dagen blev bemærkelsesværdigt færre, Jakob fik mod på at prøve ukendte ting, hvilket han aldrig før har villet. Han fik større tålmodighed og ikke mindst blev han motorisk mere rolig og afbalanceret; faktisk så meget, at man kommenterede det i børnehaven.
Jakob kunne også selv mærke forskellen. Han bad hurtigt selv om at få dynen med ind foran fjernsynet og når han skulle have ro, enten til koncentration eller bare til en pause.

Jakobs livskvalitet blev virkelig forbedret væsentligt ved hjælp af kugledynen! Vi søgte dynen gennem kommunen, men fik afslag. I sagsforløbet måtte Jakob undvære dynen i ½ år og hans gamle ”uvaner” vendte alt for hurtigt tilbage: motorisk uro - han ønskede kontrol med alt, hvad han lavede ; helst også med os andre; lav tolerance og dårlig koncentrationsevne.
Vi endte med selv at købe kugledynen og nu da Jakob har fået kugledynen igen, er alle de gode resultater vendt tilbage. Vi har fået den roligere og mere harmoniske dreng med overskud tilbage – og han protesterer igen ikke over at skulle i seng! 

Back to Top