Jubilæumslegat uddelt på temadag med Zoe Mailloux

I forbindelse med Protacs 25 års jubilæum lød årets  Protac Legat på kr. 50.000. Legatet blev delt mellem to glade og stolte ergoterapeuter. Det blev uddelt til Ingelis Arnsbjerg til hendes arbejde med lydterapi og til Ulla Bundgaard Westendorp til hendes arbejde med natur-sanseterapi. For dem begge er det gældende, at legatet til at hjælpe til at udbrede kendskabet til nye sanseintegrerende behandlingsmetoder - som jo netop er formålet bag Protac Legatet.

At legatet blev uddelt i en teatersal næsten fyldt af landets mest prominente terapeuter og med Zoe Mailloux blandt tilskuerne, gør jo kun oplevelsen endnu bedre for de to legatmodtagere.

"Ingelis Arnsbjerg vil bruge PROTAC-legatet til at tage en instruktøruddannelse i to lydterapimetoder, Integrated Listening Systems (iLs) og Safe and Sound Protocol (SSP), som hun allerede har erfaring med at kombinere med ergoterapeutisk behandling af børn og unge med sanseintegrationsforstyrrelser." 

"Ulla Bundgaard Westendorp vil bruge sin del af legatmidlerne til at tage modul 4 i faget naturterapi på Københavns Universitet, og hun håber at kunne afslutte modulet med et projekt, der undersøger, hvorvidt elementer i naturen kan styrke ergoterapeuters praksis med sansestimulation – og regulering til børn og unge med forskellige psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer. Både gennem tilpassede friluftsaktiviteter, men også blot simpel tilstedeværelse i naturen." (kilde: www.etf.dk)

Læs mere om projekterne på www.etf.dk

Stort tillykke herfra - vi glæder os til at følge projekterne.

Mere om legaterne
På billedet ses: Næstformand for Ergoterapeutforeningen, Lotte Lagoni,
Legatmodtager og Ergoterapeut, Ingelis Arnsbjerg
Legatmodtager og Ergoterapeut, Ulla Westendorp
Direktør i Protac og Ergoterapeut, Pia Christiansen

Tryk på enter for at søge