Protac søger: Analytisk stærk salgschef der motiveres af at skabe trivsel og livskvalitet hos kunden

Det her job er til dig, der både vil gøre en forskel kommercielt, i firmaet og for livskvaliteten i slutbrugerens liv.

Du er en erfaren og analytisk stærk salgschef, der med både kvalitativt og kvantitativt strategisk indblik samt personlig gennemslagskraft kan sætte kursen for et salgsteam. Ligesom du kan
definere en salgsstrategi både på det danske og internationale markeder. Samtidig er du heller ikke bange for at stige af den strategiske helikopter og selv drive både salg og aktiviteter. Din erfaring siger dig nemlig, at succes skabes i et samarbejde med stor gensidig respekt og med fokus på udvikling af langvarige relationer.

Du er kendetegnet ved en flad, demokratisk og udadvendt tilgang til både medarbejdere, kunder og forhandlere. I stillingen bliver du chef for et motiveret team, der
er stærkt fagligt forankret i den terapeutiske verden. Her er kreativitet og en empatisk, konstruktiv dialog, afgørende for måden at arbejde på. Derudover trives du med et stort ansvar. Hvorfor, kan du læse lidt mere om i punkterne nedenfor.

I stillingen får du blandt andet ansvar for:

  • -  Salgsstrategien, når du udvikler, implementerer og udfører virksomhedens strategi
  •  
  •  - Udvikling af salget på eksisterende og nye markeder
  •  
  •  - Ledelse og udvikling af et stærkt team, der tæller fem salgskonsulenter og én salgskoordinator
  •  
  •  - Vedligeholdelse og udvikling af kundeporteføljen og forhandlernetværket, når du blandt andet deltager på kundemøder, faglige-oplæg og messer
  •  
  • - Udvikling af virksomheden sammen med Strategisk Team og bestyrelsen

  • Salgs- og ledelseserfaring fra eksport 
    I dag foregår en væsentlig del af salget på internationale markeder. Det sætter krav til, at du er hjemmevant på engelsk og klar til et job på ca. 35 rejsedage om året. Foruden en forståelse for salg, er politisk indsigt og erfaring med salg til det offentlige også en stor fordel. Protacs sansestimulerende produkter sælges nemlig hovedsageligt til offentlige kunder, men også til privatkunder. Du er stærk analytisk og kan overskue, bearbejde og prioritere afdelingens indsatser. Og så har du en relevant akademisk baggrund – kombineret med en kommerciel overbygning. Ideelt har du erfaring fra sundhedsbranchen med f.eks. salg af hjælpemidler.
  •  
Sansestimulerende hjælpemidler, der hjælper mennesker over hele verden til ro og afslapning
Protac er Danmarks eneste sansestimulerende producent af hjælpemidler skabt på en evidens-baseret plastkugle-teknologi. Virksomheden, der er grundlagt af ergoterapeut Pia Christiansen i 1994, hjælper mennesker med psykisk og motorisk uro til en forbedret trivsel med tryghed og ro. Protac er i dag repræsenteret på 15 markeder hovedsageligt i Europa. Stillingen vil have direkte reference til Adm. Direktør, og Salgschefen vil indtræde i virksomhedens Strategiske Team.

Det siger din kommende chef om virksomheden og dens kultur
” Hos Protac driver vi en social ansvarlig virksomhed, der udvikler sansestimulerende produkter ud fra Sanseintegrationsteori og professionel erfaring indenfor ergo- og fysioterapi. Produkterne er udviklet i et moderne design og højner livskvaliteten for brugerne. Protac har en uformel og anerkendende ledelsesform, hvor medarbejderne har medindflydelse på såvel det strategiske niveau og i de daglige beslutningsprocesser. Det skal nemlig både være udviklende, udfordrende og sjovt at arbejde i Protac”, lyder det fra Stifter og Adm. Direktør, Pia Christiansen.

Klik her hvis du vil vide mere og søge jobbet  

På vegne af Protac håndterer Konsulenthuset Ballisager rekrutteringsprocessen.

Har du uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakt til Chefkonsulent Britt Rønberg på 30 63 85 18 eller Chefkonsulent Trine Skovgaard på 30 63 17 97. Stillingen skal besættes snarest muligt, og ansøgninger behandles derfor løbende.
 


Protac udvikler, producerer og sælger sansestimulerende hjælpemidler, som giver ro og tryghed til mennesker med psykisk og motorisk uro.

 

NYHEDSBREV

Betaling via faktura

Back to Top