Forfatter: Ross W. Greene En ny metode til at forstå, hjælpe og opdrage børn, der let bliver frustrerede og er kronisk ufleksible


Der er et eksplosivt barn i hver klasse.
Amerikansk bog giver forældre og pædagoger brugbare redskaber til at takle urolige og eksplosive børn

Overalt i samfundet er der stigende fokus på urolige, hyperaktive og/eller eksplosive børn. Flere og flere børn sendes på specialskoler og flere og flere får diagnoser som ADHD/DAMP, AD, MBD, Aspergers Syndrom, ikke-verbale indlæringsvanskeligheder, OCD eller Tourettes Syndrom.
Eksperter regner med, at 4-5 pct. af alle børn har ADHD - det der tidligere hed DAMP, og som også kaldes en opmærksomhedsforstyrrelse.
På tværs af de mange diagnoser er det fælles for disse børn, at de har svært ved at håndtere frustrationer og behov, der ikke opfyldes med det samme, og at de er ufleksible og har svært ved at omstille sig. Disse børn reagerer derfor ofte meget ens i det daglige samspil med andre børn eller voksne: de eksploderer.
Disse eksplosioner kan give sig udslag i en ekstrem adfærd i form af voldsomme vredesudbrud, mangel på tilpasning og aggressioner, der både kan være verbale eller korporlige.

En metode, der virker
Mange typer behandling og pædagogik har været forsøgt over for opmærksomhedsforstyrrede børn, f.eks. medicinering, en stram konsekvenspædagogik og adfærdsregulering gennem straf og belønning - men hidtil uden at det er lykkedes at udvikle en metode, der effektivt og synligt hjælper disse børn.
Dette gennembrud er kommet med Ross W. Greenes bog. Forfatteren har i en længere årrække forsket i diagnosticeringen og behandlingen af eksplosive børn og unge. Det er disse forskningsresultater, der er blevet i omsat til behandlingsmetoden Samarbejdsbaseret Problemløsning, som beskrives i Det Eksplosive Barn - en metode, der må betegnes som et afgørende gennembrud i behandlingen af opmærksomhedsforstyrrede børn.

En praktisk brugsbog
Det Eksplosive Barn er en praktisk brugsbog med masser af eksempler og konkrete anvisninger på, hvordan man praktiserer Samarbejdsbaseret Problemløsning i hverdagen. Den henvender sig til forældre, pædagoger, lærere og andre faggrupper, der arbejder med børn med opmærksomhedsforstyrrelser.
Metoden er enkel og bygger på dialog. Dens udgangspunkt er, at man som forældre eller professionel behandler skal anerkende barnets behov og anerkende, at barnet ikke er i stand til at reagere anderledes, end det gør i den konkrete situation, hvor det har et behov eller ønske, som omgivelserne ikke umiddelbart kan eller vil opfylde. Ved på en bestemt måde at gå i dialog med barnet - samarbejde - for at afdække dets behov og de mulige løsninger, vil det næsten altid være muligt at nå et resultat, der både tilfredsstiller barnet og det omgivelser. Det betyder, at eksplosionen udebliver, at barnet føler sig anerkendt og bliver bedre til selv at håndtere lignende situationer.
Det er selvsagt sværere at praktisere end at beskrive - men Det Eksplosive Barn er en værktøjskasse fuld af redskaber til at lære metoden. De teoretiske forklaringer er bevidst holdt på et minimum, uden at det på no-gen måde sår tvivl om den forskningsmæssige tyngde bag Ross W. Greenes metoder.

En succes i USA
Bogen er blevet en stor succes i USA, og det tredje, reviderede oplag er netop blevet udsendt. Det er denne udgave, der nu udkommer på dansk.

Om forfatteren
Ross W. Greene, ph.d., er ansat som lektor i psykologi på Harvard Medical School i USA. Derudover er han grundlægger af og direktør for Institut for Samarbejdsbaseret Problemløsning ved Afdeling for Psykiatri på Massachusetts General Hospital. Ross Greene har forsket dybtgående i diagnosticering og behandling af eksplosive børn og deres familier. Derudover forsker han i, hvordan læreres adfærd og karaktertræk påvirker udbyttet af skolegangen for elever med adfærdsforstyrrelser.

Om samarbejdsbaseret problemløsning som behandlingsmetode til børn med forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser
Anmeldelsen er taget med tilladelse fra Saxo.com



Protac design, develops and manufactures a variety of unique sensory integration products that serve the need of people with physical disabilities and sensory impairments.

 

Back to Top