Ny søvnforskning: Børn med ADHD har god søvneffekt af Protac Kugledynen®

Specialeansvarlig overlæge, og børnepsykiater ved Børne-og ungdomspsykiatrien i Esbjerg Allan Hvolby, har længe forsket i søvnproblemer hos børn med ADHD. I to omgange har han forsket i, hvad Protac Kugledynen® kan gøre for børnene, og har begge gange fundet frem til, at dynen hjælper børnene til hurtigere at falde i søvn og til færre opvågninger om natten.

Seneste projekt i 2020 dokumenterer derudover, at børnenes skolelærere registrerede en markant skærpet opmærksomhed og en halvering af adfærdsproblemerne i løbet af projektperioden. Derudover steg børnenes generelle trivsel betydeligt.

På webinaret fortæller Allan Hvolby mere om sit forskningsprojekt – om baggrunden, processen og resultaterne. Webinaret suppleres med et kort oplæg af en ergoterapeut fra Protac om teorien bag sanseintegration, sådan at du som deltager forstår, hvorfor Protac Kugledynen® virker beroligende på børnene.