Ph.d.-studerende Ann Natasja Nielsen undersøger effekten af kuglevesten MyFit på 200 danske skolebørn.

Kuglepennen klikker konstant, foden banker uroligt mod gulvet, kroppen snurrer rundt på stolesædet. Cirka hver femte skoleelev har svært ved at finde ro til at koncentrere sig i klasseværelset. I fagsproget betegnes de som sensorisk søgende.
Lærere, pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter har gennem årene bemærket, at en MyFit kuglevest kan give urolige børn den sansemotoriske stimulation, som kroppe hungrer efter, men nu skal et forskningsprojekt kortlægge, om der kan skabes dokumentation for kuglevestens gunstige effekt.
Ergoterapeut og cand. san. Ann Natasja Nielsen blev i efteråret 2018 ansat af Protac til at skrive ErhvervsPhD om virkningen af kuglevesten på 6 til 12-årige børn i folkeskolen. Ud over at være ansat i Protac i den treårige periode, der er afsat til ph.d.-projektet, er hun samtidig indskrevet på Syddansk Universitet, som stiller forskningsmæssig vejledning til rådighed. Ann Natasja Nielsen har tidligere arbejdet som ergoterapeut med børn med mentale forstyrrelser, men i sin ErhvervsPhD retter hun fokus mod børn inden for normalområdet.
”Mit ambition med forskningen er at hjælpe helt normale børn med en sansesøgende adfærd, der gør det vanskeligt for dem at finde ro i skoletiden. Jeg talte forleden med en dreng, der betegnede sig selv som ”en rigtig dårlig dreng,” fordi han forstyrrede de andre børn i klassen. Jeg mener, der ligger en vigtig opgave i at hjælpe børn som ham, inden deres selvværd lider skade,” siger Ann Natasja Nielsen. Hun er endnu ikke gået i gang med selve hovedstudiet, hvor hun skal følge 200 børn, der udstyres med kugleveste. I øjeblikket er hun ved at færdiggøre et forstudie - et såkaldt feasibility study, som 12 børn medvirker i. Studiet skal afdække styrker og svagheder ved den model, som hun har tænkt sig undersøge kuglevestens effekt efter. ”Der ikke er to sammenlignelige dage i folkeskolen, og det skaber en del metodetekniske udfordringer i forhold til at sammenligne observationer. Til gengæld er jeg positivt overrasket over, hvor nuancerede og reflekterende børnene er i forhold til et beskrive og vurdere anvendelsen af vesten – det gælder både dem, der er glad for vesten, og dem, der ikke bryder sig om at bære den,” siger Ann Natasja Nielsen. Når forskere undersøger effekten af hjælpemidler, forgår observationerne ofte i kliniske laboratorier, der er renset for forstyrrende elementer, men den model har Ann Natasja Nielsen bevidst fravalgt.
”Projektet giver i mine øjne bedst mening, hvis det gennemføres i børnenes vante omgivelser, hvor Peter maser sig fordi, fordi han pludselig skal på toilettet, mens Anton gemmer sig under bordet, og Emma råber op i den anden ende af klasseværelset,” forklarer hun. Når ph.d.-en er færdig i 2021 skal der gerne tegne sig et tydeligt billede af kuglevestens effekt på skolebørnenes opmærksomhed, deres følelse af ro og deres såkaldte on task behaviour – om de for eksempel holder op med at klikke med kuglepennen eller vippe med foden. Projektet sigter også efter at give kliniske retningslinjer for, hvornår og hvor længe børn kan have fordel af at bære vesten. Ann Natasja Nielsen er en af de første ergoterapeuter i Danmark, der er ansat som ErhvervsPhD. I begyndelsen mente hun, at den tætte tilknytning til en privat virksomhed ville få fagkolleger til at rynke på næsen.
”Jeg troede, at jeg ville blive beskyldt for at skulle lave reklame for Protac, men den type fordomme har jeg slet ikke mødt. Tværtimod er folk meget interesserede i at høre om mine erfaringer,” siger Ann Natasja Nielsen, der ikke selv var i tvivl om, at hun med ansættelsen i Protac ville få mulighed for at bedrive forskning uden at skulle tage hensyn til kommercielle interesser. ”Protac har altid søgt efter videnskabelig dokumentation for effekten af produkterne, og den indstilling har jeg sympati for,” siger hun.
Ann Natasja Nielsens ph.d. bliver præsenteret i tre videnskabelige artikler. Desuden holder hun oplæg om forskningsresultaterne på blandt andet videnskabelige konferencer og hjælpemiddelmesser.

Ann Nielsen
Ergoterapeut og PhD-studerende hos Protac

Protacs fundament gennem 25 år hviler på teorien bag ergoterapi, fremhæver chefkonsulent i Ergoterapeutforeningen.

”Det har været spændende at opleve, hvordan ergoterapeutisk teori har udmøntet sig i skabelsen af et privat firma, der klarer sig rigtig godt,” siger chefkonsulent i Ergoterapeutforeningen Beate Jarl, der første gang stiftede bekendtskab med Protacs produkter tilbage i 1990’erne, da hun var sagsbehandlende ergoterapeut inden for hjælpemiddelområdet og nu og da bevilgede en kugledyne. Siden er der kommet betydeligt flere Protac-produkter på hylderne. Fælles for dem alle er, at de er funderet i ergoterapien.
” Protac er etableret og drevet af ergoterapeuter, og det er lykkedes for dem at drive udviklingen i firmaet frem ved at støtte sig til den teori, som vores fag bygger på - det synes jeg er fantastisk. Langt de fleste ergoterapeuter er ansat i stillinger i det offentlige, men det er dejligt at se, at det også kan lade sig gøre at drive en succesfuld kommerciel forretning med udgangspunkt i faget,” siger Beate Jarl.
Ergoterapeutforeningen samarbejder med Protac på flere planer. På det politiske plan har foreningen og virksomheden sammen kæmpet for at få klarhed over reglerne for bevilling af kugledyner og andre sansestimulerende hjælpemidler til for eksempel børnefamilier.
”Pia Christiansen har været meget aktiv i forhold til at bringe sagen op på et politisk niveau og har på den måde været en god samarbejdspartner for Ergoterapeutforeningen,” siger Beate Jarl.
Pia Christiansen sidder desuden i Ergoterapeutforenings advisory board inden for hjælpemiddelområdet.
”To ud af tre ergoterapeuter arbejder med hjælpemidler i et eller andet omfang, og derfor er det meget et vigtigt felt inden for ergoterapien,” siger Beate Jarl.
Ergoterapeutforeningen og Protac samarbejder også om den årlige uddeling af Protac Legatet på 25.000 kroner. Ergoterapeutforeningens næstformand Lotte Lagoni er fast medlem af det bedømmelsesudvalg, som udpeger den ergoterapeut blandt ansøgerne, der har det bedste ide til at videreuddanne sig inden for sanseintegration.

Beate Jarl
Chefkonsulent i Ergoterapeutforeningen

Protac lytter nøje til tilbagemeldinger fra fagpersoner som børneergoterapeut Connie Nissen.

”Somme tider er samtalerne meget korte: Jeg ringer til Pia Christiansen og fortæller om et problem, jeg har med en vest eller pude. ”Det kigger vi lige på…” svarer hun på sin jyske facon, og kort tid efter kan jeg se på produkterne, at der er fundet en løsning,” forklarer Connie Nissen, der har haft egen børneergoterapeutisk praksis i Næstved i 30 år. I dag er hun den ergoterapeut i Danmark, der ved mest om sanseintegration for børn.
Hun husker for eksempel et problem med kuglepuden, hvor kuglerne i visse tilfælde blev presset hen i den ene ende og gled ud over kanten af stolen.
”Jeg ringede til Pia og spurgte om det var ok, at jeg syede i puden, så kuglerne blev opdelt i fire rum. ”Det kan vi da gøre,” svarede hun, og på den måde blev puden udviklet og gjort mere anvendelig,” forklarer Connie Nissen.
Protac har i en lang årrække rådført sig med hende, når nye produkter skulle udvikles. I den sammenhæng varer samtalerne og refleksionerne over produkterne for det meste flere timer. ”Ofte kommer medarbejderne fra Protac forbi med prototyperne pakket ind i sort plastik, og så skynder jeg mig at rulle gardinerne ned, så ingen kan aflure ideerne. Det er sjovt at opleve en helt anden verden, end den jeg til daglig går rundt i – og så er den alligevel ikke så forskellig endda: Når vi taler om produkterne, er det jo dybest set børn og deres adfærd, der er på dagsordenen,” siger Connie Nissen.
Hun benytter Protacs veste, dyner, stole og madrasser hver dag i sin konsultation, og produkterne er populære blandt børnene.
”Jeg husker for eksempel en dreng, der begejstret fortalte mig, at hans kuglevest faktisk var en batman-vest, fordi han kunne styre sine kræfter og cykle meget hurtigere, når han havde den på,” fortæller Connie Nissen.
Hun fremhæver også produkternes diskrete udseende, og den solide faglige viden, der ligger bag udformningen.
”Når jeg snakker med medarbejderne fra Protac, taler vi samme sprog,” siger Connie Nissen, der ikke kan komme i tanke om et eneste overflødigt produkt fra Protacs kataloger.
”Det er klart, at jeg kun bruger de hjælpemidler, der er tilpasset børn, men jeg kan ikke komme i tanke om et fejlskud fra Protac,” siger Connie Nissen.

Connie Nissen
Privatpraktiserende børneergoterapeut

Psykiaterne var skeptiske i begyndelsen, men i dag bruges Protacs produkter i alle dele af psykiatrien

”I begyndelsen af 1990-erne var det en almindelig antagelse, at psykiske lidelser hang sammen med traumer fra for eksempel en ulykkelig barndom, og psykiaterne havde svært ved at se sanseintegration som andet end fup og fiduser,” husker ergoterapeut Hanne Holmer, der har egen konsulentvirksomhed med fokus på indretning og brug af sanserum – også kaldet snoezelhuse.
I 1991 mødte hun Pia Christiansen til et kursus om sanseintegration, der var ledet af en amerikansk ergoterapeut. Pia Christiansen arbejdede dengang på Psykiatrisk Hospital i Risskov og Hanne Holmer på et tilsvarende hospital i Vordingborg, og de blev begge grebet af de nye metoder. Senere tog Pia Christiansen til Californien for at studere sanseintegration nærmere. Da hun kom hjem, afprøvede hun nogle af de første prototyper af tyngdedynerne på patienter i Risskov, og Hanne Holmer fik nogle eksemplarer til Vordingborg til sine patienter.
Siden har de holdt kontakten ved lige, og Hanne Holmer har gennem alle årene været med til at give feedback i forbindelse med udvikling af nye produkter.
”Jeg fortalte på et tidspunkt Pia, at jeg plejede at pakke kugledynen om patienter, der gerne ville sidde i en stol, men at det var lidt besværligt. Det førte til udviklingen af kuglestolen SenSit, som man i dag ser mange steder i sundhedsvæsnet,” fortæller Hanne Holmer.
Hun fremhæver den videnskabelige dokumentation bag produkternes effekt som et af de helt store fortrin ved Protacs produkter i forhold til konkurrerende produkter.
”Når andre firmaer, der producerer tyngdedyner, fortæller mig, at der er videnskabelig dokumentation for deres dyners effekt, beder jeg altid om at se dokumentationen. Deres påstande viser sig altid at bygge på den forskning, som Protac står bag, og som kun siger noget om effekten af Protacs produkter,” konstaterer Hanne Holmer.
psykiaternes skepsis over for sanseintegration for længst er forduftet og Protacs produkter anvendes i stort omfang i psykiatrien.
”Det er helt klart Protac, der har været bannerføre for den udvikling på det kommercielle plan,” siger Hanne Holmer.

Hanne Holmer
Privatpraktiserende ergoterapeut

Omkostningerne blev holdt på et minimum i Protacs første leveår, husker Jørn Iversen, der sad i erfagruppe med Pia Christiansen og hendes daværende partner.

”Møderne skulle altid holdes på steder, hvor Pia og hendes partner kunne nå hen med offentlig transport, for de havde ingen firmabil og kunne heller ikke forestille sig, hvad de skulle bruge sådan en til,” fortæller Jørn Iversen, der mødte Protacs grundlæggere i den erfagruppe for små opstartsvirksomheder, som blev oprettet under brancheforeningen for hjælpemiddelvirksomheder i 1990-erne.
”Jeg tror ikke rigtig, de dengang forestillede sig, at de skulle ud på kundebesøg, men det viste sig at gå anderledes, og i dag har virksomheden vist adskillige biler,” siger Jørn Iversen, der er indehaver af Jørn Iversen Rødekro ApS, som sælger trehjulede cykler til børn og voksne samt andre hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse.
Syv små opstartsvirksomheder var repræsenteret i erfagruppen, og Pia Christiansen har været medlem indtil for ganske nylig, selv om Protac i mellemtiden har føjet et A/S til og er vokset ud af betegnelsen ”lille opstartsvirksomhed.”
”Vi har gennem årene været en lille, trofast gruppe af små virksomheder, der kunne fortælle hinanden om gode og dårlige erfaringer, uden at det kom videre. Jeg kender efterhånden til alle overvejelserne omkring, hvordan man støber plastikkugler,” siger Jørn Iversen.
Medlemmerne af erfagruppen var aldrig i tvivl om, at Protac havde fat i en god ide.
”Alle kunne se, at der var et potentiale, og Pia noterede flittigt ned, når vi påpegede hvilke faldgruber, hun skulle passe på. Grundlæggende havde hun helt fra begyndelsen en klippefast tro på, at hendes produkt var godt,” husker Jørn Iversen.
Han fik også en anden vigtig berøringsflade med Pia Christiansen, da brancheforeningen Danish Care for otte år siden selv skulle overtage ansvaret for messen Health & Rehab Scandinavia. Tidligere havde det været eksterne samarbejdspartnere, der have stået for messen, men nu skulle en lille håndfuld bestyrelsesmedlemmer også træde ind i rollen som messearrangører.
”Messen er en af grundstenene i vores branche, så derfor var Pia og jeg og de øvrige i messegruppen nødt til at træde til. Vi var helt grønne på det område, og var nødt til at holde et utal af møder det første år, for at få arrangementet på plads,” forklarer Jørn Iversen.
Siden er messen blevet afviklet hvert andet år og er i dag Skandinaviens største messe på sundheds- og hjælpemiddelområdet.

Jørn Iversen
Adm. direktør i Jørn Iversen Cykler

”Især om aftenen er jeg forpint af min psykose, og så hjælper det nogen gange at krybe ned under kugledynen,” siger kunstmaler Nikolaj Brie Petersen, der forærede Kugledyne maleriet som tak til den medarbejder på Psykiatrisk Center Sct. Hans, der i sidste ende sørgede for, at han kunne få sin egen kugledyne. Protac har fået lov til at låne billedet som illustration til dette katalog.
”Jeg søgte i lang tid kommunen om at få min egen kugledyne, men til sidst fik jeg afslag. Heldigvis var der en venlig sjæl på Sct. Hans, der kunne se, at jeg havde brug for den,” forklarer Nikolaj Brie Petersen.
Han har forsøgt at forklare sin oplevelse af kugledynens effekt gennem billedet, hvor figuren i midten er omgivet af kuglerne.
”Kugledynen beskytter mig mod impulser, og jeg mærker kroppens afgrænsninger, frem for at den flyder ud. Det virker beroligende på mig,” forklarer han.
Nikolaj Brie Petersen lider af skizofreni og har siden 1993 været tilknyttet voksenpsykiatrien.
”Jeg har brugt kugledynen i mange år, når jeg var indlagt, og jeg er meget taknemlig for, at det nu også kan lade sig gøre, når jeg ikke er på sygehuset,” siger Nikolaj Brie Petersen.

Nikolaj Brie Petersen
Kunstmaler og bruger af Protac Kugledynen™

45 personer med depression deltager i et forskningsprojekt, der skal kortlægge effekten af Protac Kugledynen.

Kan syv kilo tunge kugledyner forbedre søvnmønstret og sænke forbruget af sovemedicin og beroligende medicin hos mange af de 250.00 danskere, der lider af søvnløshed under depression? Svaret håber ph.d.-studerende Sanne Toft Kristiansen at komme nærmere, når hun i 2022 er færdig med sit igangværende forskningsprojekt under ErhvervsPhD-ordningen.
Sanne Toft Kristiansen er uddannet sygeplejerske og arbejdede i mange år i psykiatrisk skadestue på Aarhus Universitetshospital, Risskov. Senere supplerede hun praksisarbejdet med en Master i Klinisk Sygepleje og et forskningsår ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og bevægede sig dermed mere over i forskningsretningen. I 2018 blev hun fuldtids ph.d.-studerende med forskningsprojektet om effekten af Protac Kugledynen. ”Vi brugte ofte kugledyner i psykiatrisk skadestue til personer med manier, psykoser, selvskadeproblematikker og depressioner, fordi vi kunne se, at de havde en gavnlig effekt hos nogle. Men vi savnede dokumenteret viden om, hvad dynerne egentlig kan, og på hvem de virker,” forklarer Sanne Toft Kristiansen om baggrunden for valget af emne for ph.d.-studiet.
Det endte med at blive personer med depression, der blev udvalgt til forskningsprojektet, blandt andet fordi andre videnskabelige undersøgelser viser, at denne målgruppe oplever forringet søvnkvalitet med indsovningsbesvær, hyppige natlige opvågninger og tidligere opvågning end ønsket. ”De fleste med svær depression lider af søvnvanskeligheder, så her er virkelig en mulighed for at hjælpe en stor patientgruppe, hvis det viser sig, at kugledynen kan være med til at reducere eller erstatte beroligende medicin og sovemedicin,” forklarer Sanne Toft Kristiansen.
Da hun præsenterede sin ph.d.-ide for vejlederne på Institut for Folkesundhed, Psykiatrisk Center Glostrup og Syddansk Universitet blev de enige om, at den var oplagt som en ErhvervsPhD.
Sanne Toft Kristiansen opsøgte Protac, der besluttede sig for at gå ind i projektet.
Sanne Toft Kristiansen har sammen med forskningsgruppen udformet projektet, som Protac har givet værdifulde input til.
”Protac har også skudt penge i projektet, det kan for nogle synes modigt, fordi de ikke har indflydelse på design af projektet, dataindsamling og analyse og publicering af resultaterne. Protac er på den anden side kendt for at satse på videnskabelig dokumentation, og virksomheden tror fuldt og fast på værdien og effekten af dens produkter – ellers havde den nok heller ikke eksisteret i 25 år,” siger Sanne Toft Kristiansen.
45 personer med depression skal i de kommende måneder udvælges til at deltage i forskningsprojektet. Alle bliver udstyret med en aktivitetsmåler, en actigraph, der minder om et armbåndsur, og som registrerer deltagernes søvnmønster. Desuden skal de medvirkende besvare spørgeskemaer og føre en søvndagbog, hvor de blandt andet noterer medicinforbrug, sengetid og hvor mange gange de vågner hver nat.
Den ene halvdel af deltagerne skal sove med kugledynen de første 14 dage, mens den anden halvdel sover med deres egen dyne. De efterfølgende 14 dage bytter deltagerne roller, så den anden halvdel får en dyne med hjem, mens den første gruppe skal sove under den normale dyne.
Knap halvdelen af deltagerne skal desuden deltage i udvidede interviews om deres oplevelser med at sove med kugledyne.
Sanne Toft Kristiansen håber, at forskningsresultaterne falder gunstigt ud, så de hårdt plagede personer med depression kan drage nytte af hendes forskning.
”For mange personer med depression er det forbundet med angst at skulle lægge sig til at sove om aftenen, hvor sortsyn og selvmordstanker dukker op.
Hvis kugledynen kan være med til at forbedre søvnen, kan den måske være med til at hjælpe mennesker i en svær situation og måske endda reducere antallet af selvmord hos dem, der er mest alvorligt ramt,” siger Sanne Toft Kristiansen.

Sanne Toft Kristiansen
Sygeplejerske og PhD-studerende hos Protac

Tommy Jensen gav ikke Protac mange chancer for at overleve, da han første gang stødte på virksomhedens produkter.

”Min vurdering blev gjort alvorligt til skamme. Protac var bestemt ikke en døgnflue,” erkender Tommy Jensen i dag. I midten af 1990’erne deltog han som sædvanlig i den årlige messe, hvor virksomhederne inden for hjælpemiddelområdet præsenterede deres produkter for ergoterapeuter, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale. Tommy Jensen var dengang som nu administrerende direktør i Ropox, der fremstiller handicapvenlige møbler og hjælpemidler, som sælges over det meste af verden.
”Sammen med min virksomheds daværende ergoterapeut kom jeg hen til den stand, hvor Pia Christiansen viste sine kugledyner frem. Det var første gang, jeg mødte hende og kugledynen, og jeg må indrømme, at ergoterapeuten og jeg bagefter konkluderede, at det var en lidt søgt ide, og at produkterne nok ikke ville være med på messen næste år. Vi tog grueligt fejl, for hun har jo haft bragende succes,” siger Tommy Jensen.
Senere har han mødt Pia Christiansen med jævne mellemrum gennem bestyrelsesarbejdet i Danish Care, der er brancheforening for cirka 100 af Danmarks mere end 300 hjælpemiddelvirksomheder.
”Pia har lagt et kæmpe frivilligt arbejde i brancheforeningen. Til gengæld har hun især i de første år høstet en masse erfaringer hos de øvrige medlemmer i foreningen om, hvordan Protac kunne agere på eksportmarkederne. I begyndelsen var der skepsis i forhold til, om kugledynerne kunne klare sig som eksportvare, men siden har det jo vist sig, at denne del af forretningen også går strygende,” siger Tommy Jensen.
I dag forhandles Protacs produkter i 20 lande.
”Protacs succes skyldes i mine øjne, at Pia bruger sin ergoterapeutiske viden i udviklingen af produkterne, og hun sørger bevidst for at skaffe evidens for produkternes effekt,” siger Tommy Jensen.
Han fremhæver også Pia Christiansens forretningstalent.
”Hun er prototypen på en dygtig iværksætter, der både er arbejdsom og grundig i sin tilgang.”
Protac er den første og eneste virksomhed i Danmark, der producerer sansestimulerende hjælpemidler baseret på plastikkugler, og der er flere eksempler på virksomheder, der har forsøgt at lægge sig i slipstrømmen af Protacs succes.
”Pia har formået at distancere kopisterne ved hele tiden at udvikle nye produkter og dokumentere deres virkning,” konstaterer Tommy Jensen.

Tommy Jensen
Adm. direktør i Ropox

Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft har undervist alle medarbejdere på Protac i basisviden om sanseintegration.

”Vidensniveauet er meget højt hos medarbejderne i Protac, lige fra salgskonsulenter, produktudviklere, kommunikationsmedarbejdere til bogholder. Jeg har selv undervist virksomhedens medarbejderne på ugekurser i sanseintegration, så alle i virksomheden kender til behovene hos de enkelte klientgrupper,” siger specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft, der er en efterspurgt foredragsholder i det meste af Norden på grund af hendes specialviden om sanseintegration til borgere med hjerneskader. Hun har fulgt Protac siden virksomhedens spæde opstart i 1990’erne.
”Pia Christiansen opsøgte mig på den afdeling for hjerneskadede i Vordingborg, hvor jeg arbejdede dengang, fordi hun vidste, at jeg var meget engageret i mit arbejdsområde. Hun havde et af de første eksemplarer af kugledynen med – den var syet i bordeauxrødt stof og med nogle store, faste kugler i,” husker Birgitte Gammeltoft. Siden har kugledynen undergået store forandringer. Den røde farve blev først erstattet med grøn og senere med en grå, som giver mere beroligende sansestimuli, og kuglerne er blevet lydsvage og i forskellige størrelser. Birgitte Gammeltoft har altid Protacs produkter med sig, når hun rejser rundt til sine foredrag.
”Jeg ved, at der i modsætning til mange af konkurrenternes produkter, er videnskabelig dokumentation for effekten af Protacs produkter. Desuden er Protac langt mere imødekommende med hensyn til at låne mig virksomhedens produkter, hvis jeg skal bruge dem i undervisningssammenhæng. Hos andre virksomheder bliver jeg nødt til at købe, hvis jeg vil teste dem,” siger Birgitte Gammeltoft. Protacs produkter har stor effekt på borgere med hjerneskader, men Birgitte Gammeltoft har også observeret en beroligende virkning hos personer, der er ramt af stress.
”Jeg behandlede for nylig en stressramt borger, der havde svære sanseforstyrrelser. Jeg bad ham sætte sig i SenSit stolen. Efter ti minutter sagde han: ”Den er god” og to dage efter tog han over til Protacs showroom i Stilling og købte ind,” siger Birgitte Gammeltoft. Trods sine 69 år er hun stadig aktiv foredragsholder og en af de førende eksperter på sanseintegration til borgere med hjerneskader.
”Jeg synes stadig, det er sjovt at beskæftige mig med emnet, og hvis det sker, at jeg selv bliver en smule stresset, henter jeg en kugledyne i klinikken og sover med den om natten. Så er jeg hurtigt frisk igen,” siger Birgitte Gammeltoft.

Birgitte Gammeltoft
Specialergoterapeut

Pia Christiansen gjorde indtryk på Zoe Mailloux, der en af verdens førende eksperter inden for sanseintegration, og som underviste Pia Christiansen på Jean Ayres’ Clinic i Californien.

”Hun arbejdede meget seriøst med at forstå den nye viden, hun tilegnede sig, og samtidig var hun kreativ i sit samspil med børnene på klinikken. De egenskaber tror jeg, hun har bragt videre med sig ind i sin virksomhed,” siger Zoe Mailloux, der var leder af Jean Ayres’ Clinic i Californien i 1990, da Pia Christiansen fulgte det kursus i sanseintegration, der var en af inspirationskilderne til udviklingen af kugledynen og senere etableringen af Protac.
Ayres Clinic blev i sin tid etableret af A. Jean Ayres, der er ophavskvinde til teorierne om sanseintegration. Det var et spirende og inspirerende miljø, som den danske ergoterapeut var havnet i. I Danmark var den nye viden om sanseintegration mere ukendt, og i USA var den nye testmetode først lige blevet offentliggjort.
”A. Jean Ayres havde arbejdet med sine videnskabelige teorier siden 1950’erne, men de egentlige testmodeller blev først færdigudviklet til brug i 1989,” forklarer Zoe Mailloux.
I dag er Zoe Mailloux en internationalt anerkendt ekspert i sanseintegration, og hun rejser verden rundt og holder oplæg og workshops. Siden 1990 har hun holdt kontakt med Pia Christiansen og fulgt Protacs udvikling. ”Alle de fagfolk, jeg møder på mine rejser, kender Pia og Protacs produkter. Jeg tror det hænger sammen med, at produkterne for det første har en effekt, og dernæst at de er nemme at bruge selv for lægfolk. Nogle hjælpemidler kan kun bruges af trænede fagfolk, men med Protacs produkter er det næsten umuligt at gøre noget forkert,” siger Zoe Mailloux, der selv har afprøvet produkterne og bruger dem i sin daglige praksis. Hun fremhæver også, at Protacs produkter henvender sig til en bred klientgruppe – og ikke kun til børn, selv om det var udgangspunktet.
Siden Pia Christiansen var på kursus i Californien i 1990, er interessen for sanseintegration gradvist steget.
”Det skyldes især det stigende antal børn med autisme, som bliver registreret over hele verden. Vi kender ikke årsagen til stigningen, men vi ved, at de har signifikante problemer med sanseintegration,” forklarer Zoe Mailloux.
Hun er overbevist om, at interessen for Protacs produkter vil stige i takt med at teorierne bag sanseintegration vinder endnu mere frem på verdensplan.
”Vi kommer til at opleve mere evidens for teorierne bag sanseintegration i de kommende år, og det vil medføre, at flere fagprofessionelle og lægfolk vil blive opmærksomme på betydningen af sanseintegration – ikke kun for personer med handicap, men også i dagligdagen for folk i almindelighed,” siger Zoe Mailloux.
I 1990 var det danskeren Pia Christiansen, der rejste over Atlanten for at suge til sig af den nye viden, men i dag er amerikanere som Zoe Mailloux også begyndt at se den anden vej.
”Vi finder stort inspiration i at se, hvordan man for eksempel i Danmark og Finland formår at skabe en mere afbalanceret hverdag for borgerne, der er mindre stressede end vi er vant til i USA. I er foran med hensyn til at skabe livskvalitet,” konstaterer Zoe Mailloux.

Zoe Mailloux
Ekspert i sanseintegration